Tlf. 54 43 45 27
Kostpolitik

Overordnet mål
Nørre Alslev Private Børnehus følger Guldborgsunds Kommunes overordnede kostpolitik.

Børnehusets mål
At sikre, at alle børn igennem deres dag får en god og nærende forplejning, der lever op til de krav, der foreligger fra Sundhedsstyrelsen om et sundt frokostmåltid.

At børnenes gennem dagen har mulighed for små frugtmåltider og får tilstrækkeligt med væske.

Madordning
Det er bestyrelsen for Børnehuset, der har kompetence til at vælge hvilken madordning, der skal være i Børnehuset. Den valgte madordning er gældende for 2 år hvorefter den skal tages op til revision.

Bestyrelsen for Nørre Alslev Private Børnehus har vedtaget, at børnene selv skal medbringe madpakke og frugt.

Det er børnehavens pligt at tilse, at madpakken er ernæringsmæssigt korrekt, og lever op til de krav der er afsat fra Sundhedsstyrelsen og Guldborgssunds overordnede kostpolitik.

Måltider
Morgenmad
Der serveres morgenmad i børnehaven fra kl. 6.45 -7.30.  Der kan tilbydes f.eks grovboller/ rugbrød, cornflakes, havregryn,havregrød, havrefras, vand og mælk.  Kommer man efter 7.30 kan morgenmad medbringes hjemmefra.

Samling
Der er samling kl. 9.00, hvor der spiste medbragt frugt. Der serveres vand.

Frokost
Kl. 11.00 spiser vi medbragt madpakke. Der serveres vand til.
En madpakke skal bestå af brød med pålæg og/eller andet tilbehør.
En madpakke skal kunne tåle at blive pakket ud og ind, tåle at blive rystet, tåle at blive tabt, og vendt på hovedet.
Pålæg må ikke løbe ud, gøre brødet vådt eller på anden måde ende med at se uappetitlig ud.
Madpakken bør suppleres med grønt, såsom gulerødder, tomat, agurk og peberfrugt. Det er ikke tilladt for børnehavebørnene, selv at have drikkevarer med i madpakken. Denne regel for at mindske indtaget af sukker i institutionen.

Eftermiddagsfrugt
Kl. 14.00 spiser vi medbragt frugt. I frugtposen må der også gerne være tørret frugt, nødder/mandler. Frugtstænger og evt. en riskiks.

Det er vigtigt der er rigelig med frugt med hver dag, så der er til begge frugtmåltider.  Frugten skal selvfølgelig fremstå frisk og indbydende.

Sidst på dagen-mad
Det er en god ide, at de børn, der er længe  i Børnehuset, har en lille bolle/ekstra mad med til at spise sidst på dagen. Mange børn er sultne på det tidspunkt.

Børnemad
Stuerne arrangerer løbende ”smør selv”-dage.  Der bliver lavet opslag på stuens tavle.
Stuerne arrangerer løbende aktiviteter, hvor der bliver lavet bålmad, både af indkøbte råvarer men også selvdyrkede.
Til festlige lejligheder og arrangementer bages der boller/kage.

Fødselsdag
Vi fejrer barnets fødselsdag med sang og hurraråb. Børnene har noget med at dele ud.  Nogle gange bliver hele børnegruppen inviteret hjem til fødselsdag hos det pågældende barn. Det er op til forældrene hvad der skal serveres til fødselsdage, både i hjemmet og Børnehuset.

Det kan være boller, kage, is, frugt, flødeboller, frugtstænger, pizzasnegle, pølsehorn, mv.
Ved fødselsdage må der også gerne serveres kakaomælk eller saft.

Der må gerne deles lidt slik ud i begrænset mængde, men børnene skal ikke have en hel slikpose til at tage med hjem!

Spørg personalet
Er du som forælder i tvivl om noget af ovenstående, mangler du gode ideer eller er bekymret for dit barns ernæring og kostvaner, er du altid velkommen til at snakke med personalet. 

Side opdateret d. 19.07.16 - til forsiden